Logo

Solvanggaard Islandske Heste

Kontakt
Logo

Solvanggaard Islandske Heste

Kontakt

Management og præsentation af rideskole hestene.

På de følgende dropdown menuer, kan du læse en lille kort beskrivelse af vores rideskole heste.

Vi går meget op i at vores rideskoleheste trives. Det er vores overbevisning, at man kan drive en rideskole med glade heste der trives i deres job.

Den måde vi varetager hestenes tarv, er at sørge for at de har fridage, store folde og berigelse så deres naturlige adfærd kan realiseres på folden.

fold forhold

Alle vores heste går i løsdrift på store mudderfri folde. Vi har anlagt en høj midt på rideskole folden, som hestene benytter sig meget af at kravle rundt på. Der fodres med wrap 2 gange dagligt, ved siden af får de fri halm som berigelse. Hestene er adgang til slikstensbar og selvfølgelig frisk vand altid. De heste som behøver individuelt fodring bliver fodret seperat. Om sommeren går vores heste primært på store sommerfolde med urter. Deres naturlige browsing bliver tilgodeset ved at afklippede grene og buske bliver lagt ind til dem.

kiropraktik

Alle vores heste bliver efterset af forskellige behandlere. Vi bruger oftest kiropraktik, hestefysioterapeut og massage. Derudover bliver hestenes udstyr efterset jævnligt i samarbejder ovenstående. Alle vres heste rides stort set uden næsebånd og bid individuelt tilpasset den enkelte hests mund. Enkelte går bidløst da de trives bedst med dette. Hver hest er unik, derfor er dens udstyr det også.

smed og dyrlæge

Vi har siden 1996 benyttet os af Højgaard Hestehospital. Vi er meget tilfredse med deres store kompetenceområde og deres evne til at kunne rykke ud med kort varsel.

Smed: CH´s Beslagsmedie varetager hestenes sko og beskæring. De fleste af rideskolehestene går uden sko, enkelte har dog behov for forsko, eller specielbeslag.

Fridage

Vi har ingen parter på vores heste, da det er vigtigt de har mulighed for at restituere. Hestene har altid 2 fridage om ugen, enkelte 3 dages fri. Alle rideskole hestene følger skolerenes ferie og holder frider.

Alle rideskole hestene er hopper. Dette er et bevidst valg. Nogle gange har en af hestene behov for at blive taget ud i en længere periode, en af måderne vi gør det på er at hoppen bliver ifolet. Derpå får hoppen næsten et års pause , hvor den ikke laver andet end at passe sit føl. Denne måde har vist sig at være særligt givende, både for hestene men også for rideskolen, da vi bliver selvforsynende med rideskole heste.

freyja fra glyngøre

Rød 5 gænger hoppe fra 19 maj 2003 voksen hest, elsker at arbejde har god vilje og fremdrift.

ylfa fra napstjert

kåret 5 gænger hoppe fra 20 maj 2004 kåret med total 7.66. BYG 8.24 RID 7.27. Miniput hest. Ylfa er god til at passe på sine ryttere, hun trives bedst med børn som godt kan lide der er lidt fart på.

Milla fra dalvik

4 gænger hoppe fra 31 december 2004. Voksen hest med vilje og fremdrift som elsker en god galop og mærke vinden i håret. Milla er sort med blå øjne og stor bred blis

Isafold fra Bjarup

Isafold er en sort 5 gænger hoppe fra 10 juni 2008. En rigtig terapi/ miniputhest som gør sit ypperste for at passe på sin rytter. Hun nyder at man tager sig god til til at strigle og pusle om hende. En meget mild sjæl som nyder stilheden.

týra fra solhjem

Lille fyrig 4 gænger hoppe af egen avl. Født d. 28 maj 2008. Týra er til den lille rytter som godt kan lide der er lidt gang i festen. Meget høflig, men tålmodighed er ikke hendes stærke side.

røskva fra solhjem

rødskimmel 4 gænger hoppe fra 24 maj 2008. Den ultimative terapi og børnehest. Røskva lister rundt med sin rytter hvis behøvet er der.

Fina fra lorentzminde

4 gænger hoppe fra 25 maj 2009. En af de kreative heste i rideskolen. Fína er aldrig bleg for at starte en fest på ridebanen, kræver en rytter der er med i festen og som har god balance.

kría fra birkegaarden

Rødbroget hoppe fra 10 oktober 2009. Robust dame med sine egen fyldige personlighed. Elsker at arbejde og passer godt som en god allround hest til det hele.

gösli fra

Eneste vallak i rideskolen. Stor rød, kraftig dreng der mest kan beskrives som tyren Ferdinan. Han elsker mad, men må desværre ikke modtage godbidder da han ikke helt kan styre det. født d. 1 maj 2012

vilma fra

Vilma er en mærk rød langhåret hoppe født d. 9 juni 2015. Vilma er god til de fleste ryttere går dog typisk med miniput/ terapi da hun trives rigtig med dette

hatíd fra hrisholt

Stor elegant langbenet brun hoppe fra d. 11 maj 2014 Hatíd er roligheden selv, og er god til de små og usikre børn og unge. Meget stille og blidt væsen. Er pt. på barsel og venter sit andet føl omkring d. 30/6 2026

Sif fra

4 gænger hoppe med rideskolens længste man. Sif er en dame med holdninger, og står ikke i vejen for at give rytteren en udfordring eller 2. Dejlig bløde bevægelser og trives bedst, hvis der er en anden hestenumse man kan følge. Sif er født d. 28 maj 2016

Blika

Rødblak 4 gænger hoppe med flot blis. Blika er en ung hoppe som stadig er i gang med sin uddannelse som ridehest. Blika går kun med udvalgte ryttere i undervisningen. Blika er født d. 22 April 2019

Audna fra Solvanggaard

Audna er en brun 4 gænger hoppe med stjerne. Født d, 16 maj 2020. Hjemmeavlet rideskole hest, som er i gang med sin grunduddannelse som ridehest. Bruges mest som reserve hest, og som Katrines foretrukne hest at ride ud på når vi er på tur. Audna er efter Hatid og Týr

Elding fra Solvanggaard

Rød 5 gænger hoppe uden aftegn. født d. 17 maj 2022. Er kun påbegyndt sin basis træning, dvs. at al træning foregår uden rytter. Såfremt Elding viser sig egnet vil hun blive brugt i det omfang som giver mening.

happadis fra kathrinesminde

Happadis står lidt udenfor rækken da hun oprindeligt var købt til rideskolen. Umiddelbart trives hun ikke med de skiftende ryttere. Hun har dog utroligt mange gode kvaliteter og er derfor indgået i avlen. Happadis venter derfor sit 2 føl i juli måned 2026. happadis er fra d. 28 marts 2017

udpluk af rideskole hestene

Katrine olsdal

katrineolsdal@hotmail.com

CVR: 34552266

Facebook; Solvanggaard; undervisning på islandske heste

adresse

Slevstrupvej 35

5450 Otterup

træffes på

Træffes bedst hverdag fra 9-12

20741670

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE